Halloween i Toppen af Danmark

Besøg Toppen af Danmark i slutningen af oktober og vær med til at fejre Halloween. Halloween er en forholdsvis ny tradition i Danmark, men den har rødder i religionen og den europæiske historie. Hvis du har prøvet at fejre Halloween før, så kender du måske traditionerne. Hvis ikke, kan du læse om Halloween nedenfor.

Hold Halloween i Toppen af Danmark

I Danmark har der aldrig været stor tradition for at fejre Halloween. Det er dukket op i de senere år, hvor butikkerne er begyndt at pynte op til Halloween. Specielt institutioner har taget emnet op og pynter op med uhyggelige ting, udklædning og temafrokoster. Mange laver også de traditionelle græskarlygter. Til gengæld har traditionen med "trick-or-treat" fra USA aldrig rigtig vundet indpas. Halloween er nok stadig lidt et "storby-fænomen", men også i Lysets Land fejres Halloween. Og Lyset Land er ganske specielt - også til Halloween med lys både ude og inde.

Hvad er Halloween og hvor stammer det fra?

Halloween stammer oprindeligt fra den kristne Allehelgensdag d. 1. november, der var en mindedag for alle helgener uden egen mindedag. Derfor faldt Allehelgensaften - Halloween - på d. 31. oktober. Specielt i USA mente man, at hekse, genfærd og mørkets magter hjemsøgte de levende denne aften, og Halloween blev en konkretisering af det uhyggelige. Med reformationen blev Allehelgen i stedet en mindedag for alle kristne og alle døde i løbet af det forgangne år, og dagen blev i kirken flyttet til den første søndag i november.

Selve traditionen om Halloween blev dog stadig holdt d. 31. oktober, og i USA er det i dag en vigtig helligdag, hvor børn klæder sig ud, går "trick-or-treat" fra dør til dør hos naboerne, og man fester. Der er desuden en stor tradition for at lave græskarlygter, som er et ikon for Halloween, der stammer fra et gammelt irsk sagn om Jack of the Lantern.

Lær at lave en græskarlygte

Læs om det irske sagn Jack of the Lantern

Del denne side

Sjove lege til Halloween

Halloween er oplagt til sjove aktiviteter for børnene. Og en temafest med Halloween-tema er en sjov idé, hvis der står en fødselsdag for døren eller bare en god anledning til at holde en sjov fest for kammeraterne. Nedenfor kan du finde et udvalg af sjove aktiviteter til Halloween.

Udklædning og trick-or-treat

Pynt med edderkopper, spind, skeletter, flagermus og spøgelser

Brug stearinlys og græskarlygter

Leg lav en mumie af toiletpapir

Leg øjenæblekapløb

Leg klam sansekasse

Find beskrivelse af legene

Sjov mad til Halloween

Masser af retter er oplagte at lave til Halloween - med et lille Halloween-twist. Find nogle forslag på babyfingre, edderkopper og marengs-spøgelser til Halloween mad til en sjov dag derhjemme med børnene eller til en Halloween-fest.

Halloween hos Alletiders Kogebog

Halloween hos Maduniverset

Overnatning i Toppen af Danmark

Bo godt i Toppen af Danmark

Find det helt rette overnatningssted for dig i din ferie.