Gode råd til vinterbadning

Trygfondens baderåd

Husk at tage dine forholdsregler inden du hopper i vandet. Det er vigtigt at huske på, at du skal undgå at få hovedet under vandet, da du så hurtigt bliver afkølet og kan risikere at besvime. Trygfonden har sammensat en række gode råd som sikrer en god og sikker oplevelse, når vandtemperaturen daler. 

Gode råd til sikker vinterbadning

  • Varm dine muskler op, før du går i det kolde vand, fx ved at løbe eller gå en tur
  • Hvis du går direkte fra saunaen til vandet, så lad kroppen køle lidt ned, inden du går i vandet
  • Gå langsomt, da badebroen og trappetrinene kan være glatte. Et par sko eller sandaler kan være en rigtig god idé
  • Hop aldrig i det kolde vand med hovedet først og tag gerne en hue på hovedet
  • Træk vejret roligt, når du går i vandet – koldt vand kan give dig midlertidig åndenød
  • Tag kun et kort dyp på fx 5-10 sekunder i det kolde vand de første gange, du vinterbader.Herefter kan du forlænge længden på dine dyp, som du synes. De fleste vinterbadere bader højest mellem 20-40 sekunder
  • Tag varmt tøj på efter badningen og drik rigeligt med te eller andre varme drikke
  • Gå under ingen omstændigheder i vandet, hvis du er påvirket af alkohol eller føler dig sløj
  • Bad aldrig alene
  • Hvis du er i tvivl, om dit helbred er godt nok til at vinterbade, så spørg din læge.

Tilbage til forsiden

Del denne side