Kom og tag en selfie på "Smagen af Jul" - Julemarked i Ålbæk

Fredag den 16. november 2018 kl. 11.00 åbner borgmester Birgit Hansen og formanden for Ålbæk handels- og håndværkerforening Peter Nielsen den nye, flotte og hyggelige juleby, beliggende bag ved Aalbæk gl. Kro. 

Dette er starten på en forhåbentlig succesfuld tradition, som vi alle med glæde og forventning kan se frem til.

Hver lørdag og søndag den 16 . november-16. december fra kl 15.00 vil man kunne møde De tre Vise mænd, Jomfru Maria, Joseph, det lille Jesus-barn og æslet. Måske også et par hyrder.

Kom og mød dem og få mulighed for at tage en selfie af dig selv, dine børn eller børnebørn sammen med De Vise mænd og deres følge ,enten på pladsen eller ved Betlehemsstalden.

Måske er det årets julekort.

Ud over at der i boderne er meget forskellige og spændende ting at smage på, så er der også smagfulde ting og sager, man ikke blot kan nyde synet af, men også købe.

Der er gjort alt for, at den rette julestemning kan indfinde sig, der er pyntet flot op med meget lys, ligesom der hver weekend er musikalske indslag af varierende karakter - se mere her

I teltet kan man på udvalgte datoer finde blomsterkunstner Else-Marie Andersen - Kom få en snak med hende om, hvordan man kan bruge de naturmaterialer som findes i og omkring Ålbæk.

Kom smag, kom se, kom lyt, bliv inspireret og kom i julestemning i "Smagen af jul" i lysets landsby Ålbæk.

Åbningstider / Tidspunkter

17/11/2018 - 18/11/2018 Lørdag, Søndag 15:00
24/11/2018 - 25/11/2018 Lørdag, Søndag 15:00
01/12/2018 - 02/12/2018 Lørdag, Søndag 15:00
08/12/2018 - 09/12/2018 Lørdag, Søndag 15:00
15/12/2018 - 16/12/2018 Lørdag, Søndag 15:00

Del denne side

Opdateret af:

Turisthus Nord aj@turisthusnord.dk
 

Kontakt

Adresse

Smagen af Jul - julemarked i Ålbæk
Skagensvej 42
9982 Ålbæk

Fakta

  • Type

    • Jul
    • Anden begivenhed

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.413612127304
Latitude : 57.593833056107