- i og omkring Skagen

Oplev den helt unikke natur

- i og omkring Skagen

På tur i naturen ved Skagen

Her er naturen vild

Den vilde natur findes kun få steder i Danmark, Råbjerg mile er ét af dem. På Skagens odde er det havets bølger og vindens kraft, der bestemmer, hvordan naturen ser ud. Det mest imponerende og frygtindgydende naturfænomen er sandflugten, som gennem århundreder gjorde området til et ugæstfrit sted for mennesker.

Den Tilsandede Kirke taler sit tydelige sprog, og mod syd kan du opleve vindens og sandets kraft i Råbjerg Mile, Nordeuropas største vandreklit. Landskabet fortæller historien om hvordan landet blev skabt I takt med at landet har hævet sig efter istiden, revlerne er blevet til strandvolde, der den dag i dag fremtræder som parallelle klitrækker kaldet rimmer. Mellem rimmerne findes våde områder kaldet dobber med et rigt planteliv, bl.a. flere orkideer.

På en travetur langs Nordstrand og lidt ind i landet kan du få et indtryk af hvordan landet er skabt og hvordan vegetationen har udviklet sig i den uberørte natur.

Spidsen af Jylland er pejlepunkt for millioner af trækfugle

Fugleinteresserede fra hele Danmark har udpeget Skagen som deres mest interessante fuglested. Mange fugles trækrute passerer hen over Skagen, og i løbet af et år bliver der observeret omkring 250 forskellige arter. Fugletrækket er mest intenst om foråret, men det meste af året kan du få smukke og ofte også sjældne fugle i kikkerten.

Ved Skagen kan du bl.a. se kongeørn, havørn, rød glente og musvåge, men også sjældnere rovfugle som kejserørn, steppehøg, lille skrigeørn, lille tårnfalk og blå glente. Ornitologerne i Skagen er særdeles aktive, hvert år ringmærkes over 6000 fugle.

Del denne side

Få opskriften på Klitbjesk

Bryg din egen bjesk

Bjæsk, bær og urter giver herlige ferieminder glas for glas gennem hele vinteren.
 
En god bjesk trukket på urter eller bær, som du har samlet i din ferie, bringer de glade minder frem, hver gang du smager på den.
 
Der er mange forskellige og gode opskrifter på den liflige souvenir, det kan også være at du opfinder din helt egen specielle bjesk - måske med havtorn i?
Oplev den smukke natur ved Skagen på hesteryg

Hesteudlejning ved Skagen

Ca. 13 km syd for Skagen i Kandestederne finder du Langagergård, der har hesteudlejning hele året rundt.
Herfra kan du komme på ud på en ridetur på islandske heste, med turguide i plantage og ved stranden.
I sommersæsonen er der ture flere gange om dagen - und dig selv at opleve den unikke og smukke natur fra hesteryg.