Kammerherre H.C. Riegels og klitplantør P.C. Weirum
l 1857 vedtoges en ny sandflugtslov, hvorefter klitarealer kunne eksproprieres til skovfrembringelse. Nr. Elkjærs 600 tønderland store, fredede klitareal ud mod Tannisbugt fandtes egnet, og under kammerherre H.C. Riegels overledelse og med klitplantør P.C. Weirum som stedlig leder påbegyndtes tilplantningen allerede i efteråret 1858 med 2.000 små hvidgranplanter.
Man valgte at begynde i nogle ret frodige græsklitter lige nord for plantørboligen og vest for den høje Hvarrebakke. Hele dette område, hvor plantningerne fortsattes de følgende år, udgør altså den ældste del af Tversted Plantage.
Troede mest på hvidgran og østrigsk fyr
Tempoet blev hurtigt øget, og i året 1860/61 udplantedes over 400.000 planter af arterne hvidgran, østrigsk fyr, bjergfyr og ædelgran. Man var endnu tøvende i træartsvalget.
Efter de første erfaringer troede man mest på hvidgran og østrigsk fyr som hovedtræarter, men anvendte desforuden et bredt spektrum af løv- og nåletræer, hvoraf kun nogle få havde mulighed for at overleve.
Stædighed sejrede
Skuffelserne og tilbageslagene var da også talrige, men den menneskelige stædighed sejrede, og siden almindelig bjergfyr efterhånden blev anerkendt som den sikreste allround pionertræart i klitterne, skred tilplantningen frem med betydelig hast.
Netop Tversted Plantage - med sin stærkt varierede jordbund - indbød dog til fortsat anvendelse i betydeligt omfang af andre træarter, især skovfyr, som altid har haft en bemærkelsesværdig smuk udvikling her.
Midt i det hele ligger en stor sjældenhed
Midt i det åbne ligger en stråtækt lade, resterne af parallelgården "
Østerklit", hvis lerklinede bindingsværksstuehus nedbrændte i 1981. Over laden rejser sig en gammel stokmølle, der i alle dele er bevaret intakt og i dag en stor sjældenhed.