Til forsiden
Tversted Klitplantage og Tversted Søerne

I den nordlige del af Tversted Klitplantage finder man Tversted Søerne. De er et yndet tilholdssted for gråænder, blishøns og rørhøns. Danmarks sidste fungerende stokmølle - Østerklit - ligger også i Klitplantagen. Der findes også en populær naturlegeplads, og der er mulighed for at nyde den medbragte mad eller grille. Der er også flere afmærkede vandrerruter.

Søen ud mod havet
Stokmøllen Østerklit

Tversted Klitplantage er den ældste af klitplantagerne under Nordjyllands Statsskovsdistrikt. Den påbegyndtes i 1858 og har nu et areal på 775 hektar. Plantagen har en forholdsvis beskyttet beliggenhed i bunden af Tannisbugt.

I den nordlige del af klitplantagen, lige indenfor den yderste klitrække, finder man Tversted Søerne, som er blevet kunstigt dannet i årene 1948-1952 ved en opdæmning af bækløbet "Hvarrebæk".

Placeret blandt lyng og marehalm i klitterne ved Tannisbugt ligger Danmarks sidste fungerende stokmølle – Østerklit.

Østerklit fortæller en historie om livet i det forrige århundrede, hvor menneskene levede tæt knyttet til naturen.

I 1810 blev stuehuset til Østerklit bygget om, og i 1872 blev der bygget en separat lade med stald overfor stuehuset. Gården blev således en parallelgård. Indtil laden blev bygget, havde der været stald i den ene ende af stuehuset, hvilket var meget almindeligt på gårdene på den tid.


En stille søidyl er næppe, hvad man forventer at finde på dette sted, men netop denne kontrast virker tillokkende på mange. Søerne er et yndet tilholdssted for gråænder, blishøns og rørhøns. Lige ved søerne finder man på toppen af Hvarrebakken et udkigstårn, hvorfra hele plantagen kan ses.



Et ægte skovpræg
Årene har givet Tversted Plantage et ægte skovpræg, som mange yngre plantager savner. De smukke gamle bevoksninger af skovfyr og maleriske grupper eller enkelttræer af østrigsk fyr.

Den bedste skov findes i den sydlige halvdel af plantagen (erhvervet 1888), hvor overgrunden vel er flyvesand, men terrænet forholdsvis jævnt efter tidligere dyrkning, og hvor passende grundvandshøjde og adgang til lag af tørv eller overføgne muldlag ofte giver gode vækstbetingelser, når bevoksningerne først er etableret.

blomstermark
bro
De første 15-20 år af kulturernes liv er udviklingen derimod langsom og planteafgangen stor som følge af voldsom græsvækst, hyppige nedfrysninger og - i ædelgrankulturerne - langvarige luseangreb.

Mager klitbund mod nord

Plantagens nordlige dele består af mager klitbund: Høje klitbakker og mellemliggende, afføgne sletter med sparsom naturlig vegetation og som helhed særdeles ringe kår for al trævækst.

Dog nyder bevoksningerne godt af at være beliggende ud mod en nordvendt kyst med blidere vindforhold end ofte i klitplantagerne.

De første forsøg med træplantning på denne egn begyndte i 1853 på et indsande ved herregården Nr. Elkjær, få km syd for nuværende Tversted Plantage.

Kammerherre H.C. Riegels og klitplantør P.C. Weirum

l 1857 vedtoges en ny sandflugtslov, hvorefter klitarealer kunne eksproprieres til skovfrembringelse. Nr. Elkjærs 600 tønderland store, fredede klitareal ud mod Tannisbugt fandtes egnet, og under kammerherre H.C. Riegels overledelse og med klitplantør P.C. Weirum som stedlig leder påbegyndtes tilplantningen allerede i efteråret 1858 med 2.000 små hvidgranplanter.

Man valgte at begynde i nogle ret frodige græsklitter lige nord for plantørboligen og vest for den høje Hvarrebakke. Hele dette område, hvor plantningerne fortsattes de følgende år, udgør altså den ældste del af Tversted Plantage.

Troede mest på hvidgran og østrigsk fyr

Tempoet blev hurtigt øget, og i året 1860/61 udplantedes over 400.000 planter af arterne hvidgran, østrigsk fyr, bjergfyr og ædelgran. Man var endnu tøvende i træartsvalget.

Efter de første erfaringer troede man mest på hvidgran og østrigsk fyr som hovedtræarter, men anvendte desforuden et bredt spektrum af løv- og nåletræer, hvoraf kun nogle få havde mulighed for at overleve.

Stædighed sejrede

Skuffelserne og tilbageslagene var da også talrige, men den menneskelige stædighed sejrede, og siden almindelig bjergfyr efterhånden blev anerkendt som den sikreste allround pionertræart i klitterne, skred tilplantningen frem med betydelig hast.

Netop Tversted Plantage - med sin stærkt varierede jordbund - indbød dog til fortsat anvendelse i betydeligt omfang af andre træarter, især skovfyr, som altid har haft en bemærkelsesværdig smuk udvikling her.

Midt i det hele ligger en stor sjældenhed

Midt i det åbne ligger en stråtækt lade, resterne af parallelgården "Østerklit", hvis lerklinede bindingsværksstuehus nedbrændte i 1981. Over laden rejser sig en gammel stokmølle, der i alle dele er bevaret intakt og i dag en stor sjældenhed.


Nordsøstien – North Sea Trail:

Nordsøstien går igennem Tversted Klitplantage. Ruten er afmærket med symbolet for Nordsøstien på lave træpæle.

International vandrerrute

Nordsøstien er en international vandrerute og har en samlet længde på 5000 km og er overalt skiltet med et svunget ”N” med form som en bølge. Der føjes hele tiden nye strækninger til.

Mere detaljeret information om de enkelte dele af ruten findes på www.northseatrail.dk


Torsdag, april 28 2011

Naturlegeplads

Ved P-pladsen til Tversted Søerne er der opført en god naturlegeplads, hvor børn og barnlige sjæle kan hygge sig, og der er opsat borde og bænke, hvor den medbragte madpakke kan nydes.

Vandrerruter

I Tversted Plantage er der flere afmærkede vandrerruter. De starter alle fra plantørboligen, hvor der er opstillet et kortbord. I terrænet er ruterne afmærkede med små farvede metaltrekanter på lave træpæle.

Velbesøgt turistmål

Tversted Klitplantage er et meget besøgt turistmål. På en almindelig sommersøndag kan der være rigtig mange besøgende.

Praktisk information:

Der er indrettet en bålplads på selve naturlegepladsen, hvortil der også er adgang for kørestolsbrugere.

Ved P-pladsen er der indrettet flere grillsteder.

Derudover er der også bygget en bjælkehytte, hvor man kan opholde sig i dårligt vejr.
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT