|
Seeby (Søby) er Sæbys oprindelige navn. Byen ved havet er opstået omkring udmundingen af Sæby Å, som har givet naturlige læ- og havnemuligheder. Der er således fundet spor af bolværker af træ i det yderste af å-løbet, som stammer helt fra vikingetiden.
|
Sæbygård var ejet af Børglum-bispen, den suverænt største jordbesidder og magtfaktor i Nordjylland frem til Reformationen. Biskoppens hovedsæde var præmonstratenserklosteret Børglum Kloster ved Nordjyllands vestkyst. Men ved Sæby havde biskoppen sine "lysthuse", Sæbygård og Voergård. Herfra kunne biskoppen holde øje med Sæby Havn, hvorfra han eksporterede en stor del af de landbrugsvarer, han fik ind i "tiende" eller skatter fra bønderne. Herfra blev også den vigtige salt fra Læsø eksporteret, mens der bl.a. blev indført tjære, træ og jern fra Norge.
|
Klostertid og købstadsprivilegier I 1460'erne fik biskoppen Pavens tilladelse til at opføre et karmeliterkloster ved havnen. Karmelitermunkene, som kom fra hele Europa, udvidede sognekirken betydeligt i længden og højden som én af fire fløje i det store klosteranlæg, hvoraf i dag kun Sæby Klosterkirke, Sct. Mariæ Kirke, står tilbage. Klosteret tilførte byen stor aktivitet i form af håndværk, skole og hospital. I 1524 sørgede den magtfulde Børglum-bisp Stygge Krumpen for, at Frederik I, som bispen netop havde hjulpet til magten, tildelte Sæby de eftertragtede købstadsprivilegier, som yderligere kunne bidrage til byens betydning og velstand. Købstadsrettighederne betød, at byens borgere nu fik monopol på al handel og håndværk i området. De store købmandsgårde opstod, og der blev endog opkrævet told ved bygrænsen. Byen fik samtidig sin egen lov og byret. I klostertiden fik Sæby navnet Mariested på foranledning af karmeliter-munkene, som var Maria-tilbedere. Fra denne tid stammer også Sæbys byvåben, der viser Jomfru Maria med Jesus-barnet. |
|
Munkene forsvandt lidt efter lidtReformationen foregik – modsat andre steder i Vendsyssel - forholdsvis roligt i Sæby, som jo netop havde nydt godt af at være Børglum-bispens by. Og klosterets sidste prior blev da også, meget praktisk, den første protestantiske præst i Sæby.
Munkene forsvandt nu lidt efter lidt fra Sæby, og klosterbygningerne, som byens borgere ikke havde råd til at vedligeholde, blev efterhånden brudt ned og brugt som byggemateriale til husene i Strandgade og Algade.
Efter Reformationen mistede Sæby en del af sin betydning. Kirkens gods, herunder Sæbygård, overgik til Kongen, som få år efter igen afhændede herregården til adelen.
Sæby mistede terræn i 1600-talletSæby Havn lå imidlertid stadig strategisk godt placeret - midt i det danske rige. Og ikke mindre end tre admiraler og søhelte skulle herefter komme til at sidde på Sæbygård: Otto Rud, Peder Munk og Niels Juel.
Byens borgere havde dog svært ved at holde havnen fri af tilsanding og nedbrydning, og fra slutningen af 1600-tallet mister Sæby terræn i forhold til den nye havn i Fladstrand - det senere Frederikshavn.
Først i slutningen af 1800-tallet blomstrer Sæby rigtigt op igen. Havnen bliver forbedret, jernbanen kommer til byen, og en del småindustrier kommer til.
|
Kunstnerne opdagede den lille byAllerede i midten af 1800-tallet opdagede de første kunstnere den lille by ved havet med dens charmerende bymiljø og de mange idylliske motiver i Sæbygård Skov. Malerne P.C. Skovgaard, Peter Mønsted, Chr. Zacho, Holger Drachmann og forfattere som Herman Bang, Gustav Wied og Henrik Ibsen var blandt de kunstnere, som lod sig inspirere til kendte værker i Sæby. Chr. Zacho skrev således hjem fra Italien: "Jeg gav gerne al Sydens herlighed for Sæbygaard Skov i løvspringstiden." Men også den mindre kendte Adda Ravnkilde (1862-1883), borgmesterdatter fra Sæby og én af det moderne gennembruds kvindelige forfattere, skrev herfra fortællingerne "Tantaluskvaler", "En pyrrhussejr" og "Judith Fürste", inden hun 21 år gammel tog sit eget liv. I sin glødende trang til frihed og kunstnerisk udfoldelse var hun forud for sin samtids kvindeopfattelse.
Stort indtryk
Hendes bøger og tragiske skæbne gjorde et stort indtryk på bl.a. Georg Brandes og Herman Bang og inspirerede den norske forfatter Henrik Ibsen til skuespillet "Fruen fra havet", som han skrev efter et ophold i Sæby i 1887. Herman Bang : "Sommerglæder" (novelle) Gustav Wied : "Centrum"(satyrspil), "Da baby kom" (sketch), "En kanetur" (novelle) Henrik Ibsen: "Fruen fra havet" (skuespil) Adda Ravnkilde: " Tantaluskvaler", "En pyrrhussejr" og "Judith Fürste"
Anden verdenskrig - flugtruten fra Sæby Under og efter 2. Verdenskrig er Sæby blevet kendt som flugtrute til Sverige for jøder og modstandsfolk, som måtte flygte for nazisterne. Ikke mindst i krigens sidste måneder blev Sæby sidste mulige flugtvej, takket være lokale fiskere, som løb en stor personlig risiko for at redde flygtninge til Sverige. |
|
Litteraturliste – Sæbys historie
Egevang, Robert : "Det gamle Sæby", Nationalmuseet 1977 (80 s)
Egevang, Robert: "Das alte Sæby", Nationalmuseet 1977 (80 s)
Bach Rasmussen: "Ture i Sæby og andre steder i Vendsyssel" Dansk Folkeferie 1985 (51 s)
Bang, Bent: "Sæbygaard - herregård og stamhus", 1997 (64 s)
Bang, Bent: "Sæbymadonnaen" Sæby Museum 1989 (19 s)
Gregersen, Hans: "Købstadsliv i det gamle Sæby", 1977 (57 s)
Gregersen, Hans: "Personer og begivenheder omkring en herregård", 1977 (58 s)
Gregersen, Hans: "Karmelitter klosteret i Sæby - baggrund og historie" Grebo 1982 (76 s)
Gregersen, Hans: " Flugtruten fra Sæby til Sverige",Forlaget Tommeliden, 1999 (115 s)
Haagen, Peter: "Sæby - set med andre øjne", Nortryk 1974 (78 s)
|
|
Jakobsen, Anton: "Billeder og Interiør af Fortids Folkeliv i Sæby" Byhistorisk arkiv 1981 (28 s)
Jakobsen, Ejnar: "Blade af Sæbys historie" Sæby Museum 1979 (86 s)
Jakobsen, Ejnar: "Sæby Jernkilde" 1978 (44 s)
Jakobsen, Ejnar: "Sæby under besættelsen" 1970 (55 s)
Mehlsen, Erling: "En Ryesgade-dreng kom til Sæby" 1997 (112 s)
Moss, Kalle: "En fiskerdrengs oplevelser på ondt og godt", 1995 (111 s)
Rygind-Eriksen,K: "Sæbygård - bygningshistorie, indretning og godsdrift" Sæby Museum 1995 (168 s)
Sæby: "Festskrift ved Sæby Købstads 400 års Jubilæum 10.aug. 1924" (55 s)
Sæby Museum: "Omkring en havn - Sæby Havns historie", Sæby Museum 1987 (138 s)
Sæby Museum: "Folketællingen 1787" Sæby Museum, 1990 (178 s)
Sæby Museum: "Folketællingen 1850" Sæby Museum, 1985 (44 s)
Thyregod, Any: "Oprøret i Sæby" Gyldendal 1988 (100 s)
Ørberg, Poul G.: "En by ved havet. Sæby købstads historie" 1970, bd. I og II (382s)
|
Af:
Sæby Turistbureau
Lørdag, maj 07 2011
Byen ved havetOp gennem Middelalderen fik Sæby stor betydning netop i kraft af havnen og den strategisk vigtige beliggenhed midt i det danske rige, som dengang også omfattede Norge og Vest-Sverige.
På den tid var der kun få fremkommelige veje i landet, og stort set al transport foregik derfor med skib.
Turismen Fundet af en helsebringende jernkilde i 1883 og opførelsen af et Kurbadehotel i Sæby gjorde for alvor Sæby kendt som kur- og badeby, og de første turister begyndte at strømme til den idylliske lille by for at rekreere sig.
Sæby - i dag I dag har Sæby gl. Kommune ca. 18.000 indbyggere, hvoraf ca. 8.000 bor i Sæby. Kommunen har en varieret erhvervs- og servicestruktur. Blandt de største erhvervsvirksomheder er:
Danish Crown-slagteriet (500-900 ansatte)
Sæby Fiskefabrik (130 ansatte)
Maskinfabrikken Skjold Sæby A/S (162 ansatte)
Automobilfirmaet IM Stiholt (195 ansatte)
Roblon (50-100 ansatte)
AVK-Tooling A/S (50 ansatte)
B6 A/S (64 ansatte).
Hertil kommer et betydeligt antal mellemstore og mindre virksomheder. Disse virksomheder er, sammen med turismen, der årligt tæller mere end 500.000 overnatninger, med til at skabe grundlaget for et levende handelsmiljø åre rundt i den gamle købstad, der har formået at bevare et helstøbt og charmerende bymiljø, som oser af historie.
|
|